Intervention:
Intervention er et greb der anvendes for at få alkoholikere, stof- og hashmisbrugere til at forholde sig til deres afhængighed og træffe en beslutning der kan ændre den håbløse situation som misbrugeren ofte befinder sig i.
Interventionen har sine rødder omkring etableringen af Anonyme Alkoholikere i midten af 1930’erne. Mønstret er, at familie og venner ofte forsøger at hjælpe den afhængige ved at dække over problemerne, betale gæld, bortforklare adfærden og beskytte den afhængige mod konsekvenserne.
Det kan faktisk fastholde et menneske i sit ødelæggende misbrug. Enhver der har haft en misbruger i sin familie ved, at ingen ønsker netop dette.
Vernon Johnson (1920-1999) er blevet det menneske der forbindes med den moderne intervention. Han revolutionerede behandlingen af alkoholisme ved at fremme indsatsen fra familie og venner – frem for at vente til den afhængige når bunden.
Vernon var oprindeligt præst i Minnesota og kæmpede selv med alkoholisme. Hans teorier omkring intervention inspirerede behandlingsprogrammer overalt i verden – og hans teorier anvendes i dag overalt i verden i behandlingen af afhængige.
Afhængighed er uhørt stærke kræfter. Ingen mennesker forestiller sig, hvad et afhængigt menneske er parat til at ofre for sin afhængighed. Der er desværre mange eksempler på, at afhængige er parat til at bedrage de mennesker de holder allermest af – for at tilfredsstille sin afhængighed.
Interventionen går ud på, at tvinge misbrugeren til at træffe et endegyldigt valg i sit liv. Valget mellem sine relationer – eller sin afhængighed.
Hvis det greb skal lykkes, skal man være bevidst om afhængighedens stærke kræfter. Man skal derfor også være bevidst om, at en intervention forudsætter at man investerer noget af sig selv.
En intervention kræver en ret nøje planlægning. Man skal sørge for, at den afhængige er til stede – og at der er tid til at gennemføre interventionen.
Ved interventionen kan der deltage 6-8 personer. Egentlig er det ikke afgørende. Til gengæld er det afgørende, at deltagerne kender den afhængige – og at den afhængige har respekt for deltagerne. Allerbedst er det, hvis deltagerne er rollemodeller for den afhængige. Børn ned til 10-12 år kan deltage i en intervention, men det forudsætter at de ønsker det – og at de har en betydelig rolle i forhold til den afhængige.
Interventionen indledes med at deltagerne fortæller om deres erfaring med den afhængige – og efterfølgende fortæller, hvordan det påvirker dem.
Et alternativ til at fortælle om det er, at deltagerne skriver det ned og læser det op under interventionen. Det vil sikre, at man får sagt det man ønsker. Hverken mere eller mindre.
Herefter er det vigtigt at huske en række begreber der begynder med K:
En intervention skal være båret af kærlighed. Vrede eller anklagende udsagn hjælper ikke. Ved en intervention skal der formuleres klare krav. Ultimative krav der ikke kan tolkes på.
Ved en intervention skal deltagerne være kontante og konkrete. Det må ikke blive en diskussion eller en ”forhandling” med afhængigheden. Hvis man forsøger at forhandle med en afhængighed, taber man med sikkerhed.
Ved en intervention skal kravene ledsages af en konsekvens. I modsat fald bliver der ikke tale om et valg for den afhængige.
Deltagerne skal forestille sig, at man skubber den afhængige hen til et vejkryds, hvor livet deler sig i to muligheder. En mulighed for at vælge afhængigheden eller relationerne.
Hvis valget af afhængigheden ikke har en meget alvorlig konsekvens, bliver der ikke tale om et valg. Så vil den afhængige med sikkerhed vælge afhængigheden.
Derfor skal en konsekvens være alvorlig – og den skal være ultimativ. Deltagerne ved interventionen skal alle leve op til konsekvensen – og hvis bare en enkelt afviger fra konsekvensen, vil den afhængige opfatte det som en accept af misbruget.
En konsekvens kan typisk være, at deltagerne meddeler den afhængige, at såfremt vedkommende ikke erkender sin afhængighed og påbegynder en behandling, så er man nødt til at afbryde forbindelsen og relationen - indtil det sker.
Forud for interventionen er der en række forhold der skal være aftaler om og styr på:
Hvor og hvornår skal vedkommende i en misbrugsbehandling?
Hvem skal betale for behandlingen?
Hvem sørger for transport til behandlingen?
En intervention er et nødvendigt greb på den afhængige. Reaktionen fra den afhængige kan være meget forskellig og måske uforudsigelig. Det er meget vigtigt, at deltagerne bevarer overblikket under interventionen.
Afslutningsvis skal den afhængige kunne sige noget. Lad den afhængige få en mulighed for at tænke over tingene – og sæt så en bagkant eller tidsfrist for en beslutning. Gerne relativt hurtigt.
Det er svært, men det er nødvendigt.
Kontakt:
Søren Elbæktlf. 40 31 66 40
post@selbaek.dk
Jeg rådgiver misbrugere eller pårørende om behandling af afhængighed, afholdelse af intervention eller andre forhold omkring afhængighed eller behandling af afhængighed.
Jeg har været ædru alkoholiker siden 2005, hvor jeg kom i en effektiv behandling. I dag er jeg visitationsrådgiver på Behandlingscenter Tjele der behandler mere end 2000 klienter om året. Derudover er jeg formand for patient- og støtteforeningen, Tjeles Venner der har omkring 2300 medlemmer i hele landet.