Således startede min politiske karriere for snart 35 år siden. Det var en lun sommeraften i 1989. Jeg boede i en beskeden andelsbolig i Skjern og passede mit arbejde som formand for textilarbejderne.

I starten af 1945 var tyskerne pressede overalt i Europa. Gestapo havde beslaglagt Shellhuset i København og her opbevarede man alle oplysninger om den danske modstandsbevægelse.

Det er vanskeligt - og vel heller ikke rimeligt - at tidsfastsætte det øjeblik, hvor Danmark politisk udviklede soklen for det moderne velfærdssamfund. Det tætteste man kommer på det, er det brede forlig der bliver indgået om natten den 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings private hjem i Kanslergade 10 på Østerbro.

Bag lyrikken i tre kendte børnesange gemmer sig en dramatisk historie. De tre børnesange er “Solen er så rød mor” fra 1915, “Jeg ved en lærkerede” fra 1921 og “Hør den lille stær” fra 1921.

I Ringkøbing-Skjern Kommune bruger vi meget tid på at påvirke regering og Folketing til at forstå hvad vi er optaget af. Det kan være noget svært at tiltrække en regerings opmærksomhed.

Når vi anmoder om et møde med en minister bliver vi ofte mødt med undskyldninger i retning af en tætpakket kalender, aktuelle politiske udfordringer, et akut opstået møde eller måske lidt manglende forståelse for at der faktisk er en verden udenfor Slotsholmen.

Tvindmøllen rejser sig høj og stolt i det flade vestjyske landskab vest for Ulfborg. Den er malet bolchefarvet - og kunne godt minde om noget fra Tintins eventyrlige verden. Det er den ikke. Tvindmøllen er historien om en flok innovative unge mennesker der beslutter sig for at bygge en vindmølle for at producere billig og uafhængig strøm.

Den 24. januar 1975 skabte en ung tysk teenager - Vera Brandes - en historisk koncert med den verdensberømte jazzpianist, Keith Jarret. Vera Brandes begyndte allerede som 15 årig at arrangere jazzkoncerter. I 1974 stod hun bag en koncertserie, som alle skulle afholdes i Operahuset i Köln.

Jeg har deltaget i 1. maj møder siden 1985. Traditionen går helt tilbage til 1889, hvor 1. maj blev etableret som arbejderbevægelsens internationale kampdag. Dengang markerede det 100 året for den franske revolution i 1789.

Historien om en å - og de mennesker der gennem tiden har haft interesse i åen. Vandløb har gennem historien været genstand for mange interesser og således også konflikter. Skjern Å er ingen undtagelse. Åens kolde vand har ydermere været den direkte årsag til en dansk konges død.

Hvis man går en tur i det turistprægede Søndervig, kan man pludselig møde en statue - en obelisk. Statuen virker som et komplet fejlplaceret fremmedelement mellem alle de udlejede sommerhuse i klitlandskabet - ca. 500 meter syd for det pulserende Søndervig.

Dette er historien om de lykkeriddere der fra tid til anden dukker op de mest mærkelige steder. Det er også historien om den modtagelse lykkeridderne får nogle steder i landet. For mere end 40 år siden udspillede der sig et sandt drama omkring Sandbæk Plantage mellem Spjald og Videbæk.

Lige inden man kører ind i gågaden i Ringkøbing fra øst, møder man en statue af Ludvig Mylius-Erichsen på et lille beskedent torv. Mylius-Erichsen fylder ikke meget i den daglige tale mellem mennesker i Ringkøbing. Det er som om borgerne ikke helt har forstået hvorfor der er rejst en statue af den kendte polarforsker lige der - midt mellem hverdagens mange gøremål og ligegyldigheder.

Hundredetusindvis af mennesker i fællesskaber
samlet fordi vi vil ligne

være som andre og blive som os selv
se os selv vokse - selv om vi er ufattelig små

Læs mere….

Det blev 6 minutter og 30 sekunder der forandrede min opfattelse af musik. Jeg var 13 år og havde adgang til min brors pladespiller. Det er formentlig en sandhed i min egen fortolkning, for det tror jeg egentlig ikke jeg havde. Men jeg tiltuskede mig adgang, når han ikke var til stede.

Kaj Munk (1898-1944) er født i Maribo. Begge hans forældre døde indenfor Kajs første fem leveår - og Kaj blev adopteret af moderens kusine og hendes mand, Peter Munk. Kaj fik her sit efternavn.

Jeg læste min første bog, da jeg var 13 år gammel. Det var Finn Søeborgs debutroman fra 1950, Sådan er der så meget”. Romanen er en sylespids kommentar til det offentlige bureukrati der allerede dengang var velkendt i det offentlige. Det afstedkom ofte uheldige situationer for den helt almindelige borger. I værste fald afstedkom det tragiske omstændigheder og konsekvenser for helt almindelige mennesker.

Holmsland er en moræneø fra næstsidste istid - Saale istiden - som endte for ca. 128.000 år siden. Området ligger yderst mod vest som en del af Skovbjerg Bakkeø - som med sine 1500 km2 er den største bakkeø i Danmark. Bakkeøen udgør et område mellem Holstebro i nord, Herning i øst og Skjern i syd. Højeste punkt er Tihøje og Trehøje vest for Vildbjerg - som er henholdsvis 110 og 100 meter over havet.

I juni hvert år afholdes Folkemødet på Bornholm. Siden 2011 har Folkemødet tiltrukket alt hvad der kan krybe og kravle af politikere, journalister, politiske kommentatorer, public-service bureauer, kommunikationstjenester og - nå, ja såmænd også borgere henført til kategorien - folket!

Da jeg gik i skole var historietimerne ikke de gyldne timer. Jeg synes det fremstod noget støvet og når man er en knægt på 12 år - med huller på knæene og snot i næsen, så er stenalder og istid ikke lige det der retter op på hverken det ene eller det andet.

Det er en ganske almindelig onsdag på kursuscentret Laugesens Have i Vestjylland. Solen skinner på en råkold forårsdag i april. Der er ankommet en del gæster og der drikkes kaffe i alle hjørner af centret. En foredragsholder vandrer hvileløst frem og tilbage. Han er nervøs for det oplæg han skal holde om 10 minutter inde i mødelokalet.

På Endelaves østlige kyst - ned til vandet - ligger to ældre bygninger på en 8 tønderland stor grund. Det ser ikke ud af noget særligt. Det er det egentlig heller ikke. Men der er alligevel en ret interessant historie bag de to mindre huse på den skovfyldte plet. De to små ferieboliger har nemlig dannet ferieramme om nogle af landets ubetinget største politikere i nyere tid.

H.C. Andersen (1805-1875) rejste meget. Han var på flere udenlandske rejser - og målt i sin egen tid, var det helt usædvanligt, at være så udadvendt mod verden som den verdensberømte digter var. H.C. Andersen havde rejser til Spanien, Italien, England, Frankrig, Portugal, Østrig, Malta, Grækenland, Tyrkiet, Rumænien, Bulgarien, Serbien, Ungarn, Tjekkiet, Tyskland, Sverige og Norge.

For nyligt læste jeg en bog om Dronningen, hvori hun reflekterer over den omstændighed, at Danmark har forandret sig dramatisk over de sidste 50 år. Dronningen undrer sig over, hvor de små landsbysamfund blev af? Landbrugsejendommene med marker og dyr? De mindre handlende og håndværkerne i mindre bysamfund?

Jeg har aldrig været nogen stor gymnast. Det ville have været godt for mig, men da jeg var barn, havde jeg den opfattelse, at jeg ikke rigtig kunne se en mening med motion, hvis ikke jeg havde en bold at løbe efter. Så det blev fodbold. Jeg ville næppe heller være blevet nogen stor fornøjelse ved gymnastikopvisninger og stævner.

Det er søndag den 9. december 1951 i Hvide Sande. Byen er stadig ung. Officielt stiftet 30. august 1931 i forbindelse med etablering af slusen og havnen. Hermed var der skabt en forbindelse mellem fjord og hav - og herefter kunne Hvide Sande begynde en udvikling.

I perioden mellem 1850-1920 udvandrede omkring 350.000 danskere til Amerika. I store træk var der typisk tre årsager til at mere end 10 % af befolkningen forlod deres fædreland, for at prøve lykken på den anden side af Atlanterhavet. Fattigdom, kriminalitet eller religion.

Min far havde utvivlsomt store ambitioner. Han var ikke altid indstillet på at yde det der skulle til for at nå dem, men han var heller ikke begunstiget af tiden. Den ejendom min far drev, havde jord og besætning der i dag kunne sammenlignes med de fritidslandbrug der stadig ligger rundt omkring i Danmark - fordi landbrugskulturen fortsat stadig bor i mange danskere: Drømmen om at kunne dyrke sin jord og passe sine dyr - og leve af det.

Man skal holde øjnene åben, hvis man skal få øje på J. C. Christensens statue i Ringkøbing. Af uransgelige årsager har man placeret ham midt i et vejkryds på et sted, hvor det er klogt at have begge hænder på rattet og øjnene stift rettet mod den øvrige trafik. Det har helt åbenlys ikke været meningen, at man skulle kunne sætte sig og reflektere lidt stille over een af Danmarkshistoriens mest markante politiske skikkelser.

Dette er en ubetinget hyldest til den århusianske legendariske foredragsholder Arne Schumann. Jeg mødte Arne Schumann første gang omkring 1990. Han var inviteret til at holde et foredrag for hovedbestyrelsen i det daværende, men nu ikke længere eksisterende - Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund.

Jeg er ikke nogen stor monarkist. Jeg respekterer Kongehuset og den institution den er. Jeg respekterer Kongehusets medlemmer for dem de er. Jeg tror ikke det er et misundelsesværdigt arbejde - og jeg tror ikke jeg ville bytte med min hverdag.